Historie 2017-01-03T13:22:37+00:00

Sika-Designs historie

Sika-Designs historie går helt tilbage til 1940’erne. I dag sidder 2. og 3. generation af virksomhedens grundlægger ved roret. Her kan du læse om Sika-Designs historie gennem 75år og læse om højdepunkterne gennem de enkelte årtier.

1940s

Ankjær Andreasen, som var Louises farfar, starter sin forretning i 1942. Det sker ved Mossø v/Skanderborg, hvor der under krigen var mange arbejdsløse og fattige husmænd. Produktionen var baseret på gratis råvarer, som halm fra markerne efter høsten og siv plukket i søerne,  produktionen foregår hjemme hos husmændene og Ankjær Andreasen kører rundt og afhenter varene. Produkterne er bl.a lampeskærme,  juleuroer og kurve.

1950s

I 1951 etableres navnet Sika Møbler, navnet er sammensat af Siv, Kurve og Andreasen. Virksomheden flytter til Odense og i løbet at 1950’erne udvides sortimentet med kurvemøbler. Den største konkurrent, på daværende tidspunkt var Horsnæs. De revolutionere produktionen af rattan møbler og opfandt nye metoder at arbejde med rattan på. Ankjær Andreasen arbejdede kun med de bedste kurvemagere og sammen gjorde de arbejdet med rattan til en kunst og inkorporere Sika-Møblers designs identitet: Komfort, kvalitet og design.

1960s

Produktion af flettede møbler bliver etableret. Sika starter sin egen produktion op i Langeskov på Fyn og får lager i Odense. Firmaet har nu 75 ansatte. Sika begynder at eksportere til Europa og deltage på internationale møbelmesser. En tysk afdeling bliver etableret. Sika beskæftiger nu over 100 ansatte på Fyn og i dette årti bliver en kollektion med havemøbler lanceret.

1970s

I 1970 begynder Sika-Design at fokusere mere på udvikling og ser nu på nye materialer, herunder teak. Ankjær Andreasen var en pioneer og i 1972 rejser han til fjernøsten. Da han vendte hjem, havde han købt et stykke jord i Malaysia og etableret en fabrik, der producerer møbler i rattan. Ankjærs rejse skabte hele grundlaget for den virksomhed Sika-Design er i dag. Ankjær Andreasens sønner kom til virksomheden i 1970’erne og Sika startede herefter på at eksportere til mere end 30 lande.

1980s

Dette årti var for Sika-Design i høj grad præget af oliekrisen og Sikas fremtid hang i en tynd tråd. Ankjærs søn, Knud, køber i 1983 virksomheden. I 1984-85 sker der et boom indenfor udestuer og efterspørgslen efter flettede møbler eksploderer. Med produktionen i Malaysia kunne Sika-Design efterkomme den øgede efterspørgsel og levere direkte til de oversøiske markeder. Det går godt for Sika og søsterselskabet, Cane-line, bliver etableret.

1990s

Et samarbejde med denberømte japanske designer, Yamakawa, bliver en stor success for Sika og der startes produktion i Indonesien. Sika overtager dets største konkurrent, Horsnæs design og bliver herefter til Sika-Horsnæs. Sika-Horsnæs vækster fortsat gennem 90’erne. Knud Andreasens datter, Louise Andreasen, kommer til virksomheden i 1996 og hun insistere på, at virksomheden fortsat skal være funderet i produktionen af højkvalitets møbler i rattan.

2000

I 2003 introducerer Sika-Horsnæs sin første udendørs kollektion, flettet i syntetisk rattan. Kollektionen IN-OUT bliver solgt over hele verden. I 2007 bliver indendørs rattan kollektionen ORIGINALS introduceret skabt på egne designs fra 1950’erne. Lloyd Loom collectionen bliver samtidigt introduceret i dette årti. Sika-Design bliver ISO14001 og SA8000 certificeret (Miljø og social ansvarlighed). Produktionen er nu kun lokaliseret i Indonesien.

2010

Sika-Design lancerer mange nye kollektioner i dette årti: Georgia Garden, der er en romantisk kollektion af flettede møbler til haven, og i 2012 lanceres ICONS kollektionen, der består af rattan møbler designet af kendte arkitekter og designere. På samme tid lanceres Affäire, der består af café møbler til moderat udendørs brug.