//COZY room by Sika Design A/S

COZY room by Sika Design A/S

COZY room by Sika Design A/S

En tanke, der har rumsteret i mange år, er endeligt blevet gjort til virkelighed. Sika-Design står om lidt klar med en ny interiør-kollektion, der skal ”hygge” om møblerne på messer og i
show-rooms verden over, og forhåbentlig også hos Sika-Designs mange eksisterende møbelforhandlere.

Sika-Design har i mange år været opmærksom på en stigende tendens til, at møbelsalg og salg af interiør er blevet mere flydende, og møbelproducenter er begyndt at brede sig ind over interiør, og interiørproducenter har oprustet med møbler i kollektionen. Og det giver god mening. Når forbrugerne handler nye møbler eller interiør, ønsker de en total oplevelse og inspiration til, hvordan den færdige indretning kan se ud hjemme hos dem selv. Det er meget nemmere at sælge en sofa, der er dekoreret med pyntepuder og en plaid, og et spisebord, der er dækket og klar til gæster, og et stemningsfuldt udendørsmiljø oplyst af lanterner:

”Vi er med på mange møbelmesser i løbet af et år, og har de seneste år haft stor succes med at dekorere vores udstillinger med samarbejdspartneres interiør-kollektioner. Jeg kunne se, at det gav værdi for vores møbler, og jeg syntes også det var sjovt med den ekstra dimension, da jeg selv har en stor passion for indretning. Derudover møder jeg også mange inspirerende producenter på mine rejser til østen, så det er en tanke, der været undervejs længe, og nu står vi endelig med vores egen interiør-kollektion COZY room by Sika-Design”, forklarer Louise Andreasen, Direktør, Sika-Design.”

Kollektionen COZY room er ny hos Sika-Design, men den er ikke som sådan ny. COZY room har eksisteret siden 2011, hvor grundlægger Pia Stès igennem årene har udviklet en signaturstil, der nonchalant mikser skandinaviske og internationale stilarter i afdæmpede rolige farver med en rå, skødesløs og uimponeret elegance. Denne stil og de to ophavskvinder, bliver forsat en del af kollektionen hos Sika-Design:

”Jeg er utrolig glad for, at vi med vores kollektion COZY room er kommet i stald hos Sika-Design og nu kan komme ud i et kæmpe internationalt distributionsnetværk. Sika-Design’s møbler og vores interiør er et perfekt match rent stilmæssigt. COZY room er min passion, og jeg fortsætter som ansat her hos Sika-Design og skal stå for at håndtere salget og distributionen af den nye interiør-kollektion i Sika-Design-regi. Louise Andreasen og jeg har allerede masser af nye ideer på tegnebrættet til, hvordan kollektionen skal udvikle sig i fremtiden”, fortæller grundlægger af COZY room Pia Stès.”

www.cozyroom.dk

2016-11-10T07:19:37+00:00